magnetfiskeri.png

Sådan sikrer du dine fiskemagneter korrekt med gevindlim (Threadlocker 242)

Magnetfiskeri bliver mere og mere populært i Danmark – og med god grund. Det er både spændende, bæredygtigt og giver ofte nogle utrolige fund, man hiver op af søer, åer og havneområder. Men én ting mange overser, når de starter med fiskemagneter, er, hvordan man sikrer magnetens øjeskrue ordentligt. Her spiller gevindlim, særligt Threadlocker 242, en afgørende rolle.

Hvorfor er det vigtigt at sikre sin fiskemagnet?

Mange magnetfiskere har prøvet det: Du kaster din fiskemagnet i vandet, mærker et tungt ryk, og da du hiver op, er rebet intakt – men magneten er væk. Årsagen? Øjeskruen har løsnet sig under brug. Ved brug af gevindlim, også kaldet skruesikring, kan du forhindre, at øjeskruen vrider sig løs – selv ved kraftig træk og rotation under brug.

Hvad er Threadlocker 242?

Threadlocker 242 er en medium styrke gevindlim, som er designet til at forhindre, at skruer og gevind løsner sig ved vibrationer og belastning. Den er særligt god til fiskemagneter, da det er egnet til udendørsbrug og fugtige miljøer, samt giver en utroligt stærk binding, så din magnet altid er sikret. 

Fordele ved Threadlocker 242 gevindlim:

  • Sikrer gevind mod selvopspænding
  • Beskytter mod rust og korrosion
  • Nem at bruge
  • Perfekt til udendørs brug og fugtige miljøer

Sådan bruger du gevindlim på din fiskemagnet

Påfør Threadlocker 242:

1. Læg et par dråber gevindlim på gevindet på øjeskruen.

2. Skru øjet i magneten: Stram det godt til.

3. Lad det hærde: Threadlocker 242 har en fikseringstid på ca. 10-20 minutter og fuld hærdning på 6-24 timer. Vent derfor gerne til næste dag før du tager magneten i brug og mindst 6 timer.

magnetfiskeri.png

Hvilke fiskemagneter bør man bruge gevindlim på?

Kort sagt: Uanset om du bruger en lille begynder-magnet eller en kraftig fiskemagnet med dobbelttræk på over 500 kg, så bør du altid sikre gevindet med lim. Det er en billig og effektiv måde at undgå dyre tab og frustrationer. Dog er der ingen regler uden undtagelser. De fleste af vores 360° fiskemagneter er sikret med en møtrik på bolten. Denne mørik skal du blot sørger for at spænde godt, inden første gang du tager den i brug. Det vil i over 99% af tilfældene være nok. Vil du dog gerne være 100% sikker på at din magnet ikke ryger af, så kan disse også limes.

Hvor kan man købe gevindlim og fiskemagneter?

Hos os finder du både fiskemagneter i høj kvalitet og den anbefalede Threadlocker 242 gevindlim, så du er klar til sikkert og effektivt magnetfiskeri fra dag ét.

Du kan se alt vores tilbehør til magnetfiskeri her: Tilbehør til magnetfiskeri

Har du spørgsmål til magnetfiskeri eller vores produkter?

Kontakt os gerne – vi hjælper både begyndere og erfarne magnetfiskere med at få mest muligt ud af hobbyen.

magnetfiskeri.png